Ressourcekredsløb for syltetøjsglas

lær dine elever at forstå ressourcekredsløbet

Support

Ressourcekredsløb for syltetøjsglas

  • Her kan du se ressourcekredsløbet for syltetøjsglas. Hvis du klikker på de enkelte faser i kredsløbet, kan du kan læse mere om deres betydning for ressourceforbruget og miljøet.

Udvinding af råstoffer

Glas laves af sand, soda og kalk. Der er mest sand i, men sodaen får sandet til at smelte ved en lavere temperatur, og kalken får glasset til at blive stærkere, så det ikke så let går i stykker.

Både sand og kalk findes i Danmark, men alligevel importerer vi ofte sand fra andre lande, hvor sandet kan være finere end det danske sand. Finere sand giver nemlig klarere og pænere glas.

Design og produktion

Syltetøjsglas bliver fremstilles på en fabrik, man kalder et glasværk.

Det kræver meget energi at fremstille et syltetøjsglas. Først smeltes sand, soda og kalk ved meget høje temperaturer, så det bliver flydende. Denne opvarmning kræver meget energi.

Det flydende glas kommes i en støbeform, hvor det bliver til et syltetøjsglas. Til slut køles det støbte glas hurtigt ned i koldt vand, da det ellers falder sammen eller sprækker.

Nedkølingen frigiver en masse varme til vandet. Det kan bruges til at lave varme i radiatorerne hjemme hos dem, som bor i nærheden af et glasværk. På den måde genbruges noget af den varme, der er brugt til at varme glasset op.

Emballering

Syltetøjsglasset skal pakkes godt ind, når det skal fragtes fra glasværket til syltetøjsfabrikken og videre ud til butikken. Ellers går det i stykker.

Glassene bliver tit pakket i pap og plast. Plastik er lavet af olie, og vi har kun olie i begrænsede mængder. Pap er lavet af træer. Træer kan dyrkes bæredygtigt, men bliver det ikke altid. Træer er ikke en begrænset ressource, fordi vi kan plante nye træer.

I butikken bliver glassene pakket ud og sat på hylder, mens al pap og plastik bliver smidt ud som affald. Nogle butikker sender deres pap og plastik til genanvendelse.

Transport

I Danmark kan vi selv udvinde råstofferne til glas og lave syltetøjsglasset. Det betyder, at både råstoffer og det færdige syltetøjsglas kun skal transporteres med lastbil over korte afstande.

Brug og vedligehold

Fordelen ved glas er, at det ikke afgiver smag til den mad, man putter ned i det. Samtidig kan man også se igennem glas.

Glas har dog den ulempe, at det kan gå i stykker, hvis du taber det. Så får du syltetøj og glasskår ud over hele gulvet! Man skal derfor passe godt på glasset. Når det er tomt, kan du jo genbruge det derhjemme og fylde det med hjemmelavet syltetøj. På den måde får det værdi uden at skulle smeltes om og laves til ny glas. Det sparer også ressourcer.

Genanvendelse

Du kan ikke aflevere det tomme syltetøjsglas i pantautomaten ligesom sodavandsflasker af glas. I stedet skal du aflevere det i en glascontainer. Herfra køres glasset til en glasfabrik, hvor det sorteres og genanvendes til nyt glas.

Genbrug

Du kan genbruge syltetøjsglasset til opbevaring af mad. Du kan eksempelvis lave din egen syltetøj og putte i glasset eller andre madvarer. Det kan også være, du kan bruge glasset som blyantsholder.

Forbrænding

Hvis du kommer syltetøjsglas i skraldespanden, bliver det kørt til forbrændingsanlægget sammen med alt det andet affald. Glasset brænder ikke modsat meget af det andet affald. I stedet kommer det ud som affald fra ovnen. Det kalder man slagger, og herfra kan glasset ikke smeltes om til nyt glas, men er tabt.