Ressourcekredsløb for en uldsweater

lær dine elever at forstå ressourcekredsløbet

Support

Ressourcekredsløb for en uldsweater

  • Her kan du se ressourcekredsløbet for en uldsweater. Hvis du klikker på de enkelte faser i kredsløbet, kan du kan læse mere om deres betydning for ressourceforbruget og miljøet.

Udvinding af råstoffer

Det meste uldtøj er lavet af uld fra får. Men uld kan også komme fra andre dyr end får. Det kan være angorauld fra geder og kaniner, kameluld eller alpaka- og lamauld. De lande i verden, der laver mest fåreuld, er Australien, Kina, New Zealand, Peru og Argentina.

For at holde fårenes uld fri for skadedyr, vasker man jævnligt fårene i kemikalier, der er både forurenende og giftige. Senere klipper man fårene. De bliver typisk klippet en gang om året. Så sorterer man ulden, efter hvad den skal bruges til. Det uld, som bliver til sweatre, sidder ved skuldrene og på siderne af fåret. Nu vaskes ulden i stærke kemikalier. Både for at rense urenheder væk, men også for at fjerne uldens naturlige fedtstof, der hedder lanolin og fungerer som en slags regnjakke på fåret.

De kemikalier, der bruges til at rense ulden, forurener vaskevandet så meget, at det bliver til farligt spildevand. Der produceres ca. 1½ kilo affald, hver gang man renser et kilo uld.

Uld fra alpakaer indeholder ikke lanolin, og derfor skal alpakaulden ikke igennem de samme forurenende rensningsprocesser som fåreuld. Til gengæld produceres det kun i Peru og Bolivia, og der er slet ikke nok alpakauld til alle verdens uldsweatre.

Lanolinen fra fåreuld bliver ofte genanvendt til andre ting, og kemikalierne bliver også nogle gange renset ud og genanvendt. Men det er ikke alle steder.

I Danmark kan man ofte købe uldtøj mærket Oeko-tex, der betyder, at det er produceret efter de højeste miljøkrav, hvor eksempelvis spildevandet renses.

Design og produktion

Når ulden er vasket, bleger man den. Derefter bliver den børstet – eller kartet, som det hedder. Det gør man for at rette uldfibrene ud og skille dem ad, ligesom når du børster dit hår.

Nu er uldfibrene klar til at blive spundet til garn, der kan farves og strikkes til en flot sweater. Nogle kan selv strikke, men mange køber deres strikkede uldsweatre, og de er typisk strikket af en maskine. Det er selvfølgelig smart, men det bruger også elektricitet, som er sparet, hvis man strikker selv.

Når man bleger og farver uld, bruger man farvestoffer og kemikalier, der skaber spildevand, som kan være farligt for miljøet, hvis det ikke behandles rigtigt. Hvis uldtøj er mærket Oeko-tex, betyder det, at fabrikkerne blandt andet har tænkt over dette. De bruger mindre skadelige farvestoffer og behandler spildevandet rigtigt.

Emballering

Når fårene bliver klippet, pakkes ulden ned i store plastiksække, hvor luften suges ud. Så fylder ulden ikke så meget i de papkasser, som bruges under transporten til den fabrik, der vasker og spinder ulden til garn. På den måde bruger man mindre plastik og pap, og der kan være mere uld med i transporten.

Når ulden er lavet til garn eller stof, kan der ske to ting med det. Enten får det et papirbånd omkring sig, pakkes ned i plastiksække og sendes til strikkebutikken, hvor man kan købe garn og selv strikke sin sweater. Eller også pakkes garnet og stoffet sammen og sendes til de fabrikker, der strikker og syr de uldsweatre, man kan købe færdiglavede.

De færdiglavede sweatre bliver desuden pakket ind en ekstra gang på vej til butikken. På den måde bruger man lidt flere ressourcer på pap og plastik, end hvis man havde strikket sin sweater selv.

Al emballagen bliver til affald. Nogle butikker sender emballagen til genanvendelse.

Transport

Før vi køber en sweater eller uldgarn i Danmark, kan det have været langt undervejs. Ulden er tit klippet af får i eksempelvis Australien. Herfra er det sendt til vask på en fabrik i Indien eller et andet land i Asien. Fra Indien sendes ulden måske videre til en fabrik i Indonesien, hvor den bliver bleget, spundet til garn og farvet. Garnet kan derefter sendes til Europa eller en fabrik i Kina, hvor garnet bliver til tøj. Til slut sendes det til Europa, hvor uldsweatrene bliver solgt i butikkerne.

Al transporten foregår med skib og lastbil. Det kræver brændstof og ressourcer, som skaber miljøproblemer fra udstødningen på lastbilerne og skibene. I udstødningen er der både miljøskadelige partikler og CO2, der skaber klimaforandring.

Brug og vedligehold

Uld er et meget slidstærkt materiale, der kan holde i længere tid end de fleste ting af bomuld. Det betyder, at man ikke behøver købe ligeså mange sweatre, som hvis de havde været lavet af bomuld.

Uld er desuden et antistatisk materiale. Det betyder, at det ikke tiltrækker så meget snavs og støv som andet stof. Derfor bliver det ikke lige så hurtigt beskidt og skal ikke vaskes lige så ofte som andet tøj. På den måde sparer man ressourcer i form af vand og energi.

Men en gang imellem skal uldsweateren jo vaskes. Ofte vasker man uld for sig selv på et specielt uldprogram i vaskemaskinen. Derfor bruges der lidt mere vand, sæbe og energi, når man både skal vaske en portion uldvasketøj og almindelig tøjvask.

Genanvendelse

Måske bliver du træt at din uldsweater efter et par år, måske vokser du fra den, eller det kan være, at den går i stykker. Det kan også være, at du eller dine forældre er kommet til at vaske den på et andet program end uldprogrammet. Så krymper den måske så meget, at du ikke længere kan passe den. Når det sker, er der flere måder, du kan skille sig af med sweateren på.

Hvis sweateren er så ødelagt, at den ikke kan genbruges, kan du i stedet aflevere den til genanvendelse. Nogle enkelte tøjbutikker tager imod brugt tøj og genanvender det. Uld er rigtig godt at genanvende, fordi det næsten ikke taber kvalitet, når det trævles op og laves om til nyt tøj.

Genbrug

Måske bliver du træt at din uldsweater efter et par år, måske vokser du fra den, eller det kan være, at den går i stykker. Det kan også være, at du eller dine forældre er kommet til at vaske den på et andet program end uldprogrammet. Så krymper den måske så meget, at du ikke længere kan passe den. Når det sker, er der flere måder, du kan skille sig af med sweateren på.

Du kan give sweateren til en genbrugsforretning, hvis den ikke er gået i stykker. Så kan andre få glæde af den, og der skal ikke bruges ressourcer på en ny sweater.

Forbrænding

Smider du sweateren i skraldespanden, ryger den til forbrænding i stedet for til genbrug eller genanvendelse. Her bliver sweateren omsat til varme og elektricitet, når den brænder. Det er dog ikke den bedste løsning for miljøet at smide sweateren i skraldespanden. Det er langt bedre at genbruge eller genanvende den, så vi kan spare på ressourcerne.