Ressourcekredsløb for en bamse

lær dine elever at forstå ressourcekredsløbet

Support

Ressourcekredsløb for en bamse

  • Her kan du se ressourcekredsløbet for en bamse. Hvis du klikker på de enkelte faser i kredsløbet, kan du kan læse mere om deres betydning for ressourceforbruget og miljøet.

Udvinding af råstoffer

Bamser er tit lavet af en type plastik, der hedder polyester. Polyester er lavet af olie eller naturgas, der begge er knappe ressourcer. Polyester er den samme form for plastik, som man laver sodavandsflasker af, selvom bamsen er blød, og flasken er hård. Der bruges cirka 2,5 kg olie og 100 liter vand til at lave en bamse på ½ kg.

Design og produktion

Når man skal lave en bamse, er der mange valg, man skal træffe. Hvordan skal bamsen se ud, skal den kunne sige lyde, og hvad skal den laves af?

Især det sidste er vigtigt, når vi skal se på forbruget af ressourcer. For man kan vælge at lave bamsen af helt nye polyesterfibre, eller man kan vælge at lave bamsen af genanvendte plastik fra eksempelvis plastikflasker. Flaskerne hakkes i småstykker, smeltes og trækkes til polyesterfibre. På den måde får man en bamse, der er lavet bæredygtigt i forhold til brugen af ressourcer, fordi der ikke skal hentes ny olie op til ny polyester.

Emballering

Bamser pakkes i kasser for at beskytte dem, når de transporteres fra fabrikken til butikken. I butikkerne er bamserne sjældent pakket ind, fordi du skal kunne se og føle på dem, inden du beslutter, hvilken bamse du vil købe. Butikkerne sender ofte de kasser, som bamserne var pakket i, til genanvendelse. På den måde bliver ressourcerne fra emballagen brugt igen, og der er mindre affald hos bamsens nye ejer.

Transport

En bamse kan have rejst det meste af Jorden rundt, før den finder et sted at bo.

Olien, der bruges til at lave polyester, kommer ofte fra mellemøstlige lande som Saudi Arabien, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater, hvor en stor del af verdens olie findes. Herfra sejles olien til en fabrik i Sydøstasien, hvor den bliver lavet til polyesterstof i forskellige farver. Stoffet bliver så sendt til en ny fabrik, hvor bamsen bliver syet. Derefter sendes den færdige bamse til Europa med enten skib eller fly. Her havner den i en butik og venter på, at nogen køber den.

Transporten fra den ene ende af verden til den anden forurener, da både skibe og fly skal bruge brændstof for at komme frem. Når skibe og fly bruger brændstof, sender de partikler og CO2 ud. Partiklerne skaber forurening, og CO2 er med til at skabe klimaforandringer.

Brug og vedligehold

En bamse belaster ikke miljøet, når den først er kommet hjem til dig. En bamse skal nemlig hverken have mad eller vand, og den bruger ikke noget energi. Måske skal den af og til have et bad i vaskemaskinen, men ellers bruger den ikke ekstra ressourcer, imens du leger og sover med den.

Genanvendelse

Mange børn holder op med at lege med bamser, når de bliver større. Og hvad skal der så ske med bamsen?

Hvis du afleverer bamsen på genbrugsstationen, skal den afleveres som ’småt brændbart’, da bamser og andre ting af polyester ikke sendes til genanvendelse, selv om man egentlig godt kan genindvinde polyesterfibrene.

Genbrug

Mange børn holder op med at lege med bamser, når de bliver større. Og hvad skal der så ske med bamsen?

Mindre søskende eller andre børn kan arve bamserne og få glæde af dem. Men du kan også give bamserne til en genbrugsbutik. Så bliver de solgt og genbrugt hos en ny familie. På den måde undgår man, at bamsen bliver til affald. Samtidig skal man heller ikke lave lige så mange nye bamser.

Bortskaffelse

Mange børn holder op med at lege med bamser, når de bliver større. Og hvad skal der så ske med bamsen?

Smider du bamserne i skraldespanden, bliver de brændt sammen med mælkekartoner og slikpapir på et forbrændingsanlæg. Her laves indholdet af skraldespanden til energi, som kan bruges til at opvarme vores huse og forsyne os med elektricitet. Men det betyder også, at bamserne hverken kan bruges igen eller blive til nye ting.