Kredsløb 10

lær dine elever at forstå ressourcekredsløbet

Support

Kredsløb 10

  • Her kan du se ressourcekredsløbet for en plastikpose. Hvis du klikker på de enkelte faser i kredsløbet, kan du kan læse mere om deres betydning for ressourceforbruget og miljøet.

Udvinding af råstoffer

Plastikposer er lavet af råolie og forskellige kemikalier. Råolie er et fossilt råstof. Det vil sige, at det er dannet ud af planterester og andet biologisk materiale for mange millioner år siden.

Det tager mange år for naturen at lave råolie, og vi er godt i gang med at opbruge den olie, vi har på Jorden. Det er dog kun ca. 5 % af den råolie, vi bruger om året, som laves til plastik.

Det meste råolie kommer fra arabiske lande som Kuwait og Saudi-Arabien. Men i Danmark har vi faktisk også råolie i undergrunden. Det henter vi op fra under havbunden i Nordsøen, hvor store boreplatforme pumper olien op.

Råolien forfines herefter til råbenzin, som man også bruger til at lave brændstof til biler. Det er kun 20 % af råolien, der består af råbenzin.

Man kan også lave plastikposer af andre ting end råolie, f.eks. af majs. Det kalder man bioplastik. Derudover er det muligt at genanvende plastikposer, så man bruger de plastikposer, der er blevet til affald, som en slags råstof til nye plastikposer.

Design og produktion

For at råbenzinen kan blive til plastikposer, skal den laves til plast-råvarer. Det sker på store anlæg, hvor en kemisk proces omdanner råbenzinen til plastik. Bagefter køres plastikken til en fabrik, hvor det bliver lavet til plastikposer ved, at plastikken blæses til tynd film og formes til plastikposer.

Der findes mere end 700 typer plastik, men plastikposer er næsten altid lavet af den type plastik, der hedder poly-ethylen, som er mærket PE. Hvis du kigger nærmere efter på plastikposen, kan du også se, at der står ”LD” foran PE-mærket. Det betyder blandt andet, at plastikken ikke er presset hårdt sammen, så plastikposen bliver blød og let at folde.

Emballering

Plastikposerne pakkes i store papkasser på fabrikken, så de let kan transporteres. Når de kommer frem til den butik, der skal bruge plastikposen til at lægge de ting, du køber, ned i, smides kasserne ud eller sendes til genanvendelse.

Når du får eller køber en plastikpose til dine indkøb i en butik, er posen ikke pakket ind. Den er jo i sig selv er en form for indpakning til de varer, posen skal transportere for dig.

Transport

I Danmark laver vi ikke råbenzin om til plastik. Men det gør de til gengæld i vores nabolande Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

Der er en del transport forbundet med at lave råolie om til plastikposer. Først skal råolien fragtes med skib til det sted, hvor de forfiner den til råbenzin. Herefter skal råbenzinen køres til fabrikken, der laver den til plastik, som så køres til den fabrik, der laver plastikposer. Til sidst kan plastikposerne køres ud til butikkerne og købes af dig og dine forældre.

Brug og vedligehold

Plastikposer har den fordel i forhold til poser af papir, at de holder længere og ikke går i stykker, hvis de bliver våde. Derfor sælger man plastikposer i butikkerne til at fragte varerne hjem i.

Noget af det, poserne koster, er en afgift (på ca. 35 øre), som politikkerne har bestemt, man skal betale, for at vi skal bruge færre plastikposer. Men en plastikpose koster omkring 3 kr., så resten går til butikkerne og dem, der laver poserne.

Hver dansker bruger ca. 80 bæreposer af plastik om året. Og vi er faktisk nogle af de bedste i Europa til at genbruge vores plastikposer. Før afgiften blev indført, brugte vi dobbelt så mange poser, som vi gør i dag.

Vi kan sagtens bruge færre poser, end vi gør, så husk at tage en pose med hjemmefra, når du skal ud at købe ind. En stofpose kan man bruge mange gange, uden den går i stykker. På den måde sparer du ressourcer.

Genanvendelse

Man kan godt genanvende plastikposer, men det er ikke alle danskere, der har mulighed for at sortere poserne fra og aflevere dem til genanvendelse. På kendditaffald.dk kan du se, hvordan det fungerer, der hvor du bor. Hvis du er så heldig, at du kan aflevere dine poser til genanvendelse, bliver de lavet til nye ting – det kan være nye poser.

Genbrug

Man må ikke smide en plastikpose i naturen eller i vandet. Det er et stort problem rundt omkring i verden, at der smides plastikposer i naturen.

I Stillehavet er der skabt øer af plastik, der driver rundt og forurener vandet. Samtidig ender det i de dyr, der lever i og omkring havet og gør dem syge. Den flydende plastik-ø i Stillehavet er ca. 20 gange så stor som hele Danmark, og den vokser fortsat, fordi der stadig bliver smidt plastik i vandet.

Derfor er det vigtigt, at du tænker over, hvad du gør med plastikposen, når du kommer hjem fra butikken.

Du kan genbruge plastikposen næste gang, du er ude og købe ind, du kan bruge den til dit sportstøj eller måske som affaldspose.

Forbrænding

Hvis du smider plastikposer i skraldespanden, bliver poserne brændt på forbrændingsanlægget sammen med det andet affald. Det bliver udnyttet til at lave energi, som vi får glæde af i form af varme i radiatorerne og elektricitet i stikkontakterne. En plastikpose giver strøm til en 60 W pære i cirka en time.