Forløb 1

Lær at se værdien i dit affald!

Support

Affaldets ressourcer

Lær at se værdien i dit affald!

Har du nogensinde tænkt over, at dit affald har værdi? Vores affald indeholder det, man kalder ressourcer. Det betyder, at vores affald kan bruges igen, hvis vi sender tingene de rigtige steder hen.

Læs mere

Selvom vi måske synes, at den gamle mobiltelefon, plastiklåget og leverpostejsbakken er ubrugelige, når vi skal smide dem ud, så indeholder de materialer, som kan bruges til nye ting. Det er på den måde, at affaldet har værdi og er en ressource, vi skal udnytte.

 

I din klasse skal I sammen og hver for sig undersøge, hvordan affald kan være en ressource og have værdi. I skal se film, undersøge jeres families affald og ud på en øde ø, hvor I skal overleve kun ved hjælp af affald.

Udvinding af råstoffer

En mobiltelefon er fremstillet af mange
forskellige typer af materialer.

plastik, keramik, glas, tungmetaller , flammehæmmere , kobber, aluminium, jern, guld og sølv. Mange af disse materialer er råstoffer, som udvindes fra miner, ofte i lande som Kina og Afrika. Når man udvinder disse råstoffer kræver det mange ressourcer, - for at udvinde 1 kg aluminium kræves xx kg bauxit.

  • I 2011 blev der udvundet 640.000 kilo Indium.
  • I 2013 kostede et kilo indium ca. 3000kr.

En mobiltelefon er fremstillet af mange
forskellige typer af materialer.

plastik, keramik, glas, tungmetaller , flammehæmmere , kobber, aluminium, jern, guld og sølv. Mange af disse materialer er råstoffer, som udvindes fra miner, ofte i lande som Kina og Afrika. Når man udvinder disse råstoffer kræver det mange ressourcer, - for at udvinde 1 kg aluminium kræves xx kg bauxit.

Hvem laver mest?

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Lær at se værdien i dit affald!

Glas laves af sand, soda og kalk. Der er mest sand i, men sodaen får sandet til at smelte ved en lavere temperatur, og kalken får glasset til at blive stærkere, så det ikke så let går i stykker.

Både sand og kalk findes i Danmark, men alligevel importerer vi ofte sand fra andre lande, hvor sandet kan være finere end det danske sand. Finere sand giver nemlig klarere og pænere glas.

Design og produktion

Syltetøjsglas bliver fremstilles på en fabrik, man kalder et glasværk.

Det kræver meget energi at fremstille et syltetøjsglas. Først smeltes sand, soda og kalk ved meget høje temperaturer, så det bliver flydende. Denne opvarmning kræver meget energi.

Det flydende glas kommes i en støbeform, hvor det bliver til et syltetøjsglas. Til slut køles det støbte glas hurtigt ned i koldt vand, da det ellers falder sammen eller sprækker.

Nedkølingen frigiver en masse varme til vandet. Det kan bruges til at lave varme i radiatorerne hjemme hos dem, som bor i nærheden af et glasværk. På den måde genbruges noget af den varme, der er brugt til at varme glasset op.

Emballering

Syltetøjsglasset skal pakkes godt ind, når det skal fragtes fra glasværket til syltetøjsfabrikken og videre ud til butikken. Ellers går det i stykker.

Glassene bliver tit pakket i pap og plast. Plastik er lavet af olie, og vi har kun olie i begrænsede mængder. Pap er lavet af træer. Træer kan dyrkes bæredygtigt, men bliver det ikke altid. Træer er ikke en begrænset ressource, fordi vi kan plante nye træer.

I butikken bliver glassene pakket ud og sat på hylder, mens al pap og plastik bliver smidt ud som affald. Nogle butikker sender deres pap og plastik til genanvendelse.

Transport

I Danmark kan vi selv udvinde råstofferne til glas og lave syltetøjsglasset. Det betyder, at både råstoffer og det færdige syltetøjsglas kun skal transporteres med lastbil over korte afstande.

Brug og vedligehold

Fordelen ved glas er, at det ikke afgiver smag til den mad, man putter ned i det. Samtidig kan man også se igennem glas.

Glas har dog den ulempe, at det kan gå i stykker, hvis du taber det. Så får du syltetøj og glasskår ud over hele gulvet! Man skal derfor passe godt på glasset. Når det er tomt, kan du jo genbruge det derhjemme og fylde det med hjemmelavet syltetøj. På den måde får det værdi uden at skulle smeltes om og laves til ny glas. Det sparer også ressourcer.

Genanvendelse

Du kan ikke aflevere det tomme syltetøjsglas i pantautomaten ligesom sodavandsflasker af glas. I stedet skal du aflevere det i en glascontainer. Herfra køres glasset til en glasfabrik, hvor det sorteres og genanvendes til nyt glas.

Genbrug

Du kan genbruge syltetøjsglasset til opbevaring af mad. Du kan eksempelvis lave din egen syltetøj og putte i glasset eller andre madvarer. Det kan også være, du kan bruge glasset som blyantsholder.

Forbrænding

Hvis du kommer syltetøjsglas i skraldespanden, bliver det kørt til forbrændingsanlægget sammen med alt det andet affald. Glasset brænder ikke modsat meget af det andet affald. I stedet kommer det ud som affald fra ovnen. Det kalder man slagger, og herfra kan glasset ikke smeltes om til nyt glas, men er tabt.

Aktivitet 1

Hvad er affald, og hvad er ressourcer?

Kan affald bruges til noget, eller skal det bare ud?

 

Hvad betyder det, at affald er en ressource, og hvad gør de med deres affald andre steder i verden?

 

Undersøg, hvad I kan gøre med jeres affald, og om det kan blive til nye ting.

 

Du skal bruge (Klik her)

Aktivitet 2

Hvad er der i din families skraldespand?

I fem dage skal I veje jeres families affald, tage billeder af det og skrive ned, hvad det er lavet af. I skal også overveje, om det kan genanvendes og fremlægge jeres resultater i klassen.

Du skal bruge (Klik her)
  • Illustrationerne ’brug-og-smid-væk samfundet’ og ’cirkulær brug af vores affald’.

  • Film: Kend dit skrald – Metal

  • Film: Kend dit skrald – Aluminium

  • Film: Kend dit skrald – Papir

  • Film: Kend dit skrald – Elektronik

  • Film: Kend dit skrald – Farligt affald

  • Film: Kend dit skrald – Plastik

  • Film: Kend dit skrald – Madaffald

  • Film: Kend dit skrald – Glas

  • Film: Kend dit skrald – Genbrugsstationen

Aktivitet 3

Affald med på en øde ø

Hvis du skulle overleve to dage på en øde ø og kun måtte tage affald med, hvad ville du så tage med og hvorfor?

Du skal bruge (Klik her)
  • Film: A liter of light

Aktivitet 4

Dig og dit skrald

Det lokale ressourcekredsløb har tre elementer:

1. Skraldespandene på skolen – hvor I smider jeres affald ud og måske sorterer det.

2. Skolens affaldsskur – hvor affaldet fra skraldespandene ender, inden det køres videre.

3. Affaldets lokale endestation – som kan være forbrændingsanlægget, genbrugsstationen eller noget helt tredje.

I skal nu følge det lokale ressourcekredsløb. Undersøg, hvad der sker med jeres affald fra skolens skraldespande til de steder, hvor affaldet bliver behandlet og måske brugt igen.

Du skal bruge (Klik her)
  • Kamera og printer.

  • Saks.

  • Skabelon fra elevark.

  • Film: Affaldsfri skole

Aktivitet 5

Alle de andre

Undersøg dine skolekammeraters holdning til affald, miljø og genanvendelse.

Du skal bruge (Klik her)