Forløb 7

Er pant kun for dåser og flasker?

Support

Pantordninger

Er pant kun for dåser og flasker?

De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning på andre ting?

Læs mere

I Danmark har vi pant på en lang række flasker og dåser til drikkevarer. Det gør, at det plast, glas og aluminium, som dåserne og flaskerne er lavet af, bliver genbrugt og genanvendt, enten ved at de bliver vasket og fyldt igen eller smeltet om til nye ting.

 

På den måde skal vi ikke ud og hente nye materialer i naturen, hver gang vi skal lave nye dåser eller flasker, og vi undgår affaldet. Og vi er faktisk rigtig gode til at aflevere dåser og flasker med pant på tilbage til genbrug og genanvendelse. 96 % af alle flasker og dåser med pant på bliver afleveret tilbage.

 

Skærmbillede 2014-08-22 kl. 16.50.12

 

Man kan forestille sig, at vi kunne have pant på andre ting. F.eks. mobiltelefoner, indkøbsposer af plast, t-shirts eller konservesdåser.

Er pant kun for dåser og flasker?

Sodavandsdåser laves af et metal, der hedder aluminium, der kommer fra en slags sten, der hedder bauxit. Bauxit-sten er røde og indeholder et stof, der hedder aluminium-oxid, som består af ilt og aluminium. Bauxit findes ikke i Danmark, men rigtig mange andre steder på Jorden; bl.a. i Kina, Australien, Brasilien og Jamaica.

Først graver man bauxitten op med store maskiner. Så bliver bauxitten knust og vasket, imens det varmes op med ætsende kemikalier. Det gør, at aluminium-oxiden kan skilles fra resten, der bliver til noget rødt mudder. Mudderet skal behandles som farligt affald og opbevares sikkert.

Aluminium-oxiden bliver herefter varmet op til meget høje temperaturer, hvilket kræver rigtig meget energi. Derfor sejler man aluminium-oxiden til behandling i lande som Island og Norge, hvor energien er meget billig. Når aluminium-oxiden er varmet op, står man tilbage med det rene metal aluminium, der er et råmateriale, som kan bruges til sodavandsdåser.

Design og produktion

Dåsefabrikkerne køber papirtyndt aluminium i store ruller, som de kan bruge til at lave dåser ud af. På fabrikken bliver rullerne skåret ud i runde stykker, før de bliver formet til dåser og får påtrykt logo og farve.

Derefter bliver dåserne fragtet til et bryggeri, hvor de bliver fyldt med sodavand. Både genfyldelige glas- og plastikflasker er i længden bedre for miljøet end dåser, der ikke kan genfyldes. Til gengæld er flaskerne ikke lige så praktiske, da de er svære at stable og transportere.

Emballering

Når dåserne er fyldt op med sodavand, bliver de pakket i pap- og plastemballage og kørt med lastbiler ud til butikkerne. Hvis sodavandene sælges enkeltvis, pakker butikken dem ud af emballagen og smider emballagen ud eller til genanvendelse. Hvis de sælger flere dåser samlet, er der stadig emballage omkring dåserne, når du køber dem. Så bliver emballagen først til affald, når du pakker dåserne ud hjemme hos dig selv. Uanset om emballagen består af pap eller plastik, kan det afleveres til genanvendelse, så husk at sortere det.

Transport

En sodavandsdåse har været vidt omkring, før du kan drikke sodavand fra den. Først graves den op som bauxit – det kan være i Australien. Derefter bliver den måske sejlet til en fabrik i Island, hvor den bliver lavet om til aluminium. Den færdige aluminium sejles så til Danmark, hvor den bliver lavet til dåser på en fabrik. De sender den tomme dåse videre med lastbil til et bryggeri, hvor dåsen fyldes med sodavand. Til sidst køres den i lastbiler ud til butikkerne, hvor du kan købe sodavandsdåsen og tage den med hjem.

Al transporten kræver brændstof og ressourcer, som skaber miljøproblemer fra udstødningen på lastbilerne og skibene. I udstødningen er der både miljøskadelige partikler og CO2, der skaber klimaopvarmning.

Brug og vedligehold

Dåserne er langt undervejs fra minen til butikken, men herefter er livet for en dåse kort. Fra den er åbnet, til du er færdig med at drikke sodavanden, går der som regel højst en halv time og nogle gange endnu mindre. Så er dåsen blevet til affald. Det er sjældent, at vi genbruger dåsen, som den er. Derfor kalder man den også for engangsemballage.

Genanvendelse

En dåse bliver hurtigt til affald, når sodavanden er drukket. Selvom det er affald, er den dog stadig noget værd – især hvis der er pant på dåsen. Men den er faktisk også en værdifuld ressource, selvom det er en dåse uden pant. Det skyldes, at den er lavet af aluminium, som kan bruges igen til nye dåser, en cykel eller måske et fly.

Der er pant på danske dåser. Det vil sige, at du kan få penge for at aflevere dine dåser i en pantautomat i supermarkedet. Derfor bliver de fleste dåser også afleveret i en pantautomat, hvorfra de sendes til genanvendelse. Men der er stadig nogle mennesker, der bare smider deres tomme dåser i naturen, hvor dyrene kan komme til at skære sig på dem eller komme til at spise dem. Nogle mennesker køber deres sodavandsdåser i Tyskland, hvor der ikke er pant på dåserne. Disse dåser skal afleveres på genbrugspladsen. Du kan også aflevere dem i supermarkedet – du får bare ikke noget pant for dem. Hvis du bor et sted, hvor affaldet sorteres, kan du også smide den i den affaldsbeholder, hvor der står ’metal’.

Genbrug

Man kan ikke genbruge en sodavandsdåse. I stedet bør du bør altid aflevere dine dåser i en pantautomat. Ikke kun fordi du kan få penge for dem, men også fordi det er formindsker brugen af ressourcer. Når du afleverer dåserne i en pantautomat, bliver de nemlig genanvendt til nye dåser. Det sker ved, at dåserne bliver presset sammen og smeltet i en stor ovn. Derved spares 90% af energien i forhold til at lave ny aluminium fra bauxit. Man kan lave 8 nye sodavandsdåser ud af 10 brugte.

Forbrænding

Hvis du kommer dåser i skraldespanden, ender de på forbrændingsanlægget. Det er en rigtig dårlig idé, da aluminium ikke brænder. I stedet bliver dåserne til slagger, som er det affald, der ligger tilbage, når affaldet er færdigt med at brænde.

Aktivitet 1

Undersøg, hvilke ting man med fordel kan have pant på

Denne aktivitet giver jer mulighed for at tænke over, hvad en pantordning betyder, og hvor stor en pant bør være. I får også mulighed for at finde på andre ting, der kan lægges pant på.

Du skal bruge (Klik her)
  • Film: Kend dit skrald – Aluminium

  • Film: Kend dit skrald – Plastik

Aktivitet 2

Design en pantordning

I denne aktivitet skal I designe en pantordning for en ting, I selv vælger. Tænk jer godt om!

Du skal bruge (Klik her)