Forløb 6

Beskyt maden og miljøet!

Support

Madspild og emballage

Beskyt maden og miljøet!

Hvordan er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer til at lave indpakningen, som påvirker miljøet.

Læs mere

Hvis maden ikke bliver pakket ind eller pakkes forkert ind, bliver den hurtigere dårlig, og det skaber madspild. Madspild er alt det mad, som vi smider ud, men som kunne være blevet spist. Hver dansker smider næsten 1 kilo spiselig mad ud om ugen, eller hvad der svarer til 3 hele madpakker.

 

I skal undersøge, hvad der gør, at maden bliver dårlig, og hvilke materialer det er bedst at pakke maden ind i, både for at undgå madspild og for at spare på jordens ressourcer.

Udvinding af råstoffer

En mobiltelefon er fremstillet af mange
forskellige typer af materialer.

plastik, keramik, glas, tungmetaller , flammehæmmere , kobber, aluminium, jern, guld og sølv. Mange af disse materialer er råstoffer, som udvindes fra miner, ofte i lande som Kina og Afrika. Når man udvinder disse råstoffer kræver det mange ressourcer, - for at udvinde 1 kg aluminium kræves xx kg bauxit.

  • I 2011 blev der udvundet 640.000 kilo Indium.
  • I 2013 kostede et kilo indium ca. 3000kr.

En mobiltelefon er fremstillet af mange
forskellige typer af materialer.

plastik, keramik, glas, tungmetaller , flammehæmmere , kobber, aluminium, jern, guld og sølv. Mange af disse materialer er råstoffer, som udvindes fra miner, ofte i lande som Kina og Afrika. Når man udvinder disse råstoffer kræver det mange ressourcer, - for at udvinde 1 kg aluminium kræves xx kg bauxit.

Hvem laver mest?

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Beskyt maden og miljøet!

En tomatplante har brug for tre ting (ressourcer) for at vokse og lave tomater:

  • Jord med næringsstoffer (gødning)
  • Vand
  • Energi i form af varme og lys (f.eks. fra solen)

Vandet transporterer næringsstofferne fra jorden og op i planten, og her bliver de omdannet til tomater i samarbejde med lyset og varmen. På den måde bliver tomaten fyldt med næring, vand og energi, som vores krop også udnytter som ressourcer, når vi spiser tomaten.

Når tomaten gror ude i naturen, er ressourcerne naturligt til stede, hvis tomatplanten gror det rette sted. Men de tomater, du kan købe i en butik, er dyrket hos en landmand, hvor ressourcerne ikke kommer ud af det blå.

Næringsstofferne tilføres planten via gødning. Hvis ikke tomaten er økologisk, tilføres den kunstgødning. Det består blandt andet af næringsstoffer, der er hentet i miner langt væk, hvor de kun findes i begrænsede mængder.

Vandet kommer i form af regn. Men ofte regner det ikke nok. Man skal bruge helt op til 64 liter vand til en enkelt tomat. Derfor vander man tomatplanterne. Det kaldes kunstvanding.

Energien kommer i tomat-sæsonen fra solens varme og lys, men uden for sæsonen er det nødvendigt at tilføre varme og lys fra lamper i drivhuse. Det bruger energi. Når energien produceres, udledes der CO2, som er med til at give klimaforandringer, med mindre energien kommer fra vedvarende energikilder.

Design og produktion

I Danmark kan man købe tomater hele året rundt. Men det er faktisk kun om sommeren, at de har sæson i Danmark. Uden for sæsonen er tomaterne ofte dyrket langt væk eller i drivhuse, hvor man har brugt energi på at give dem kunstig lys og varme som erstatning for solen. På den måde bruger man ressourcer, fordi vi gerne vil kunne spise tomater hele året.

Tomatplanter vil altid kræve meget vand for at gro og lave tomater. Derfor vander man dem kunstigt, uanset om de vokser i drivhuse eller udendørs. På samme måde er det også nødvendigt at tilføre næringsstofferne kunstigt.

Emballering

Tomater pakkes ofte ind i plastik- eller papbakker med plastik over. Indpakning er tit firkantet for at gøre det nemt at pakke tomatbakkerne i større kasser, når de køres til supermarkedet.

Af og til ligger tomaterne fremme i kasser uden at være pakket ind, men faktisk er indpakningen med til at beskytte tomaterne både i butikken, hvor indpakningen holder tomaterne friske, og imens tomaterne køres til butikken, hvor indpakning beskytter tomaterne mod at støde hinanden og på den måde bliver til madspild.

Så indpakning af tomater betyder,  at færre tomater skal smides ud, men det er en god ide at kigge på hvad man pakker dem ind i og hvor meget man pakker dem ind, f.eks. koster det flere ressourcer at lave plastik end pap, selvom plastik nogle gange kan beskytte bedre mod madspild. Kig efter det næste gang I køber ind!

Transport

I forhold til transport sparer vi ressourcer i form af brændstof, når vi køber tomater, der er produceret i Danmark, i forhold til tomater, der er produceret i for eksempel Spanien eller et andet tomatproducerende land. Når tomaterne kommer fra andre lande fragtes de nemlig herop i lastbiler, og det kræver en masse benzin eller diesel. Samtidig udledes der en masse forurenende affaldsstoffer og CO2 med lastbilernes udstødning.

Brug og vedligehold

Når vi køber tomater, er der forskel på, hvor meget der er i bakkerne. Hvis vi køber flere tomater, end vi kan spise, inden de bliver dårlige, er det spild af mad. Så er det bedre selv at veje tomaterne og købe lige netop det antal tomater, som man ved, at man skal bruge.

Derudover er det vigtigt at opbevare tomaterne, så de holder sig friske efter, man har åbnet pakken. F.eks. må de ikke komme i køleskabet, hvor de kan blive dårlige og miste smagen. Alternativt kan man forlænge tomaternes holdbarhed ved at tørre dem, eller konservere dem på glas.

Genanvendelse

Hvis tomaterne er blevet så gamle, at de har fået mug, må man ikke spise dem. Så skal de smides ud som affald.

Nogle steder kan man sortere madaffaldet fra i en særlig skraldespand. Så bliver tomaterne kørt til et biogasanlæg, hvor de laves til energi og kompostjord. Gassen kan bruges som brændstof i busser og kompostjorden kan bruges til at dyrke nye tomater i.

Genbrug

Mange smider tomater ud, hvis de er blevet lidt rynkede. Men det gælder om at bruge alt, hvad man kan, og kun smide det nødvendige ud. Har man for mange tomater, så kan man for eksempel putte dem i fryseren og tage dem op, hvis man skal lave tomatsovs til sin pizza.

Forbrænding

Hvis man smider tomaterne i den almindelige skraldespand sammen med alt det andet affald, så ender de på et forbrændingsanlæg. Det er ikke den bedste løsning at brænde madaffald, blandt andet fordi man mister de næringsstoffer, der var i maden og som kunne blive til kompostjord og senere nye tomater.

Aktivitet 1

Rester fra din madpakke - Madaffald og madspild

Undersøg i klassen resterne fra jeres madpakker. Hvad har I smidt ud? Er det alt sammen madaffald, eller kunne noget være blevet spist? Og hvad har I pakket jeres mad ind i? I skal sortere jeres affald og veje, hvor meget der er.

Du skal bruge (Klik her)
  • Ressourcekredsløbet for en tomat.

  • Film: Kend dit skrald – Madaffald

  • Film: Kend dit skrald – Papir

  • Film: Kend dit skrald – Aluminium

  • Film: Kend dit skrald – Plastik

Aktivitet 2

Pak tomaterne ind - hvad sker der?

Undersøg forskellige måder at pakke en tomat ind på. Hvad sker der med tomaten, når man pakker den ind på forskellige måder? I skal beskrive med ord og billeder, hvad der sker hver dag over to uger:

 

–       Hvordan ser tomaten ud?

–       Hvordan lugter den?

–       Hvordan føles den?

 

I kan søge information om, hvad der gør, at maden bliver dårlig på madklassen.dk. Til sidst skal I lave en præsentation af jeres forsøg og vise den til jeres kammerater, så de kan blive klogere på, hvad der skete i jeres forsøg.

Du skal bruge (Klik her)
  • Husholdningsfilm, alufolie, madpapir (andre typer emballage).

  • Kamera (digital, telefon, tablet).

Aktivitet 3

Hvad gør indpakningen ved miljøet?

Hvad betyder de forskellige ting, I har pakket maden ind i, for miljøet? Hvad skal man bruge for at lave alufolie, plastikfilm og madpapir, og hvor mange ressourcer bruger man?

 

I skal se film om de forskellige slags materialer, som man kan pakke mad ind i. Bagefter skal I undersøge, hvad der er brugt til at lave forskellige slags indpakning. Det skal I for at finde ud af, hvad de forskellige typer indpakning betyder for miljøet.

Du skal bruge (Klik her)

Aktivitet 4

Formidling for klassen

I skal lave et formidlingsprodukt ved at bruge jeres billeder og den viden, I har indsamlet igennem de forskellige aktiviteter.

Du skal bruge (Klik her)
  • Film: Kend dit skrald – Papir

  • Film: Kend dit skrald – Aluminium

  • Film: Kend dit skrald – Plastik