Forløb 2

Hvad er en økologisk rygsæk?

Support

Produkters skjulte ressourceforbrug

Hvad er en økologisk rygsæk?

Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka det samme. Men faktisk er det mobiltelefonen, der vejer mest, hvis man regner alt det med, som er brugt til at lave telefonen og få den ud til dig i butikken.

 

Når du lægger din mobiltelefon i rygsækken om morgenen, så kommer rygsækken kun til at veje 150 gram mere. Men hvis du også skulle slæbe på alle de ressourcer, der er brugt, og alt det affald, som blev skabt, da telefonen blev lavet, så ville rygsækken veje meget mere.

 

Man kalder det for den økologiske rygsæk, fordi den gemmer vigtige dele af forbruget, der normalt er skjult for forbrugeren. I skal undersøge forskellige tings økologiske rygsæk, og hvad de indeholder.

Læs mere

Du ved sikkert godt, at der er guld og en masse andre metaller i mobiltelefonen, men det er kun få gram. Hvis man derimod medregner alle de tunge sten, man har gravet ud og knust for at få fat i de få gram guld, så er den samlede vægt på mange hundrede kilo.

 

På samme måde er det med tomater. Der er brugt mange liter vand, meget gødning og måske sprøjtegifte for at få tomaten til at vokse hurtigt. Men i tomaten er der kun få af disse ting tilbage. Det er gået til, imens tomaten voksede.

 

Det er lidt, som når I laver spaghetti med kødsovs derhjemme. Der bruger du også nogle ting, som du ikke spiser, men som er nødvendige for maden. F.eks. vandet til at koge spaghettien. Og der er også noget, som bliver til affald, f.eks. konservesdåserne til de hakkede tomater og gulerøddernes skræller for slet ikke at tale om indpakningen af spaghettien, energien til transporten m.v. Det er alt sammen med i den økologiske rygsæk for spaghetti med kødsovs.

Hvad er en økologisk rygsæk?

Bomuld kommer fra bomuldsplanten, som man dyrker på store marker i lande, hvor der er varmt og tørt.

Bomuldsmarker er meget sårbare over for insektangreb og ukrudt, og derfor sprøjter man markerne med forskellig slags gift, så bomulden ikke bliver ødelagt. Giften er ikke god for miljøet, da den kan sive ned i søer og grundvand, hvor den er skadelig for dyre- og plantelivet. Hvis man køber en økologisk t-shirt, kan man dog være sikker på, at den er lavet uden brug af gifte og kemikalier.

Bomuldsplanter kræver rigtig meget vand for at vokse. Tit bruger man al områdets vand på at vande bomuldsmarkerne, og så bliver der vandmangel i resten af området.

Design og produktion

Når bomulden er høstet og skal laves om til stof, skal den først bleges, så den bliver helt hvid. Det gør man normalt med kemikalier, der er skadelige for naturen, hvis de kommer ud i søer og vandløb.

Når stoffet er færdigt, farves det. Det sker tit med farvestoffer, der indeholder farlige kemikalier, som er skadelige for miljøet. I mange lande bliver farveresterne skyllet direkte ud i den nærmeste flod eller sø. Kommer man forbi en sø eller flod i Asien, hvor der ligger en t-shirt fabrik i nærheden, kan man ind imellem se på vandets farve, hvilken farve t-shirt de laver lige netop den dag.

Emballering

Når stoffet er bleget og farvet, bliver det syet til t-shirts, der skal sendes ud til butikker i hele verden. For at beskytte dem under transporten, pakker man dem ind i plastikposer eller papæsker, der lægges ned i store kasser. Når t-shirten kommer til butikken, smides al emballagen ud. Butikken sender ofte emballagen til genanvendelse.

Transport

T-shirten og de materialer, den er lavet af, kan have været vidt omkring, før den havner i din lokale butik. Bomulden er måske dyrket i USA, der er verdens største bomuldsproducent. Her bliver den høstet og spundet til garn, inden den bliver sendt videre med fly eller skib til for eksempel Kina. Her bliver bomulden bleget, farvet og syet til t-shirts. Derefter bliver den fragtet ud til butikker i hele verden. T-shirten kan altså nemt have rejst hele Jorden rundt, inden den ender i butikken i Danmark.

Transporten af T-shirten kræver brændstof og ressourcer, som skaber miljøproblemer fra udstødningen fra fly, skibe og lastbiler. I udstødningen er der både miljøskadelige partikler og CO2, der skaber klimaopvarmning.

Brug og vedligehold

En t-shirt af bomuld påvirker også miljøet, når du bruger den. Den skal vaskes i vaskemaskinen, når den bliver beskidt, og det bruger vand, sæbe og elektricitet. Hvis du også tørrer den i en tørretumbler, bruges der endnu mere energi.

Mange smider deres tøj til vask, når de har haft det på en enkelt dag. Men man kan sagtens have tøjet på flere dage, før det skal vaskes. På den måde sparer du på vandet og energien, og tøjet bliver mindre slidt og kan holde længere. Vask og tørring er det, der slider allermest på dit tøj.

Hvis der går hul i t-shirten, vælger nogle at smide den ud og købe en ny. I stedet kan du overveje at få hullet syet eller sætte en lap på, så t-shirten kan bruges i længere tid, og du ikke behøver at købe en ny. Det sparer på de ressourcer, der bruges til at producere en helt ny t-shirt.

Genanvendelse

Hvis t-shirten er alt for slidt, kan den ikke genbruges som t-shirt. Så sendes den i stedet til genanvendelse. Bomuldsfibre kan desværre ikke optrævles og sammensættes til nyt tøj. Derfor vil tøj af bomuld som regel blive genanvendt til klude eller fyld i madrasser, puder og bilsæder. På engelsk kalder man det at ’downcycle’, hvilket vil sige, at man genanvender et produkt til at lave et nyt produkt af mindre værdi.

Genbrug

Du kan aflevere din t-shirt i en genbrugsbutik. Butikken vil så enten sælge t-shirten videre eller sende den som nødhjælp til de mennesker i ulandene, der ikke har råd til nyt tøj. Du kan også aflevere den på genbrugspladsen, hvor du kan finde en container til tøj.

Forbrænding

Smider du t-shirten i skraldespanden, ryger den til forbrænding i stedet for genbrug eller genanvendelse. Her bliver t-shirten omsat til varme og elektricitet, når den brændes. Det er dog ikke den bedste løsning for miljøet at smide s-shirten i skraldespanden. Det er langt bedre at genbruge eller genanvende den, så vi ikke skal producere så mange nye bomuldsfibre.

Aktivitet 1

Hvad består en økologisk rygsæk af?

Når man skal lave en mobiltelefon, en t-shirt, en bamse eller en tomat, bruger man mange flere materialer og ressourcer end dem, der i sidste ende bliver til produkterne. Det kaldes tingenes økologiske rygsæk. Her skal du og dine kammerater blive kloge på, hvad den skjulte rygsæk for en mobiltelefon, en t-shirt, en bamse og en tomat består af.

Du skal bruge (Klik her)

Aktivitet 2

Fyld en rygsæk og løb fra dine klassekammerater

Du og dine kammerater skal fylde vand, sand/jord/grene og balloner i en rygsæk (i poser), så det viser størrelsen og forskellen på de forskellige produkters økologiske rygsæk. Til sidst skal I konkurrere i en stafet med den fyldte rygsæk.

 

Brug ressourcekredsløbene som støtte.

Du skal bruge (Klik her)